The art form
How to follow a flamenco show
En første lytteguide: cante, toque, baile, compás og jaleo – hvad hver af dem gør i et flamencoshow, og hvordan du følger dem fra din plads.
Reservér dine pladser til Palau Dalmases ↗What flamenco is
I 2010 optog UNESCO flamenco på sin liste over immateriel kulturarv og beskrev det som en kunstform, der forener sang, dans og musikalsk håndværk. Hjertelandet er Andalusien i det sydlige Spanien med rødder i Murcia og Extremadura. Det er tæt knyttet til det gitano-samfund, som spillede en afgørende rolle i udviklingen, og det gives videre gennem familier, sociale grupper og flamenco-klubber. Et show i en by som Barcelona præsenterer denne tradition på en scene.
The cante: the song
Sangen er flamencos centrum. UNESCO bemærker, at den synges af mænd og kvinder, helst siddende og uden kor, og at teksterne er korte, enkle og oprigtige og bærer følelser fra sorg og frygt til glæde. Sangeren kaldes en cantaor eller cantaora. Flamencosange er organiseret i palos, stilarter defineret af rytme, toneart og oprindelse, og der findes over halvtreds af dem. De mest alvorlige grupperes som cante jondo, eller dyb sang.
The toque: the guitar
Guitaristen er en tocaor, og i flamenco har guitaren for længst bevæget sig ud over simpel akkompagnement. En guitarist fastlægger tonalitet, rytme og tempo med en kort introduktion, akkompagnerer derefter sangens vers og spiller falsetas mellem dem – korte melodiske fraser, der fungerer som mellemspil. Flamencoguitarister krydser ofte benene og holder halsen næsten vandret. De bruger også guitarens slagplade som percussioninstrument, hvilket tilføjer rytme under danserne.
The baile: the dance
UNESCO beskriver dansen som en af lidenskab og kurmageri, der spænder fra sorg til glæde, med en kompleks teknik. Fodarbejdet, kaldet zapateado, bogstaveligt et fodtrin, er en del af mange danse. Nogle danse følger en fast form. En klassisk form fra Cádiz går gennem en entré, en gang rundt, en stilhed, en livligere del og derefter fodarbejdet. Du behøver ikke kende strukturen for at nyde det, men det hjælper at lytte efter stilheden.
The compás: the rhythm
Den rytmiske cyklus kaldes compás, og den er rammen, der holder en flamencoforestilling sammen. Mange palos tæller tolv slag med accenterne placeret forskellige steder, og derfor kan én palo lyde så forskellig fra den næste. Den livlige danseform fra Cádiz tæller tolv slag i et raskt tempo. Bulerías, en hurtig tolvslagsform der opstod blandt romanifolket i Jerez, afslutter ofte en flamencosammenkomst med kraftfuld dans og klappen.
Palmas og jaleo
Håndklap, kaldet palmas, og de opmuntrende tilråb kendt som jaleo er en del af musikken. Kastagnetter, håndklap og fodtramp er den percussion, som UNESCO nævner side om side med guitaren. De olé-råb, som udøverne sender til hinanden, er et tegn på opmuntring, og ordets oprindelse er omdiskuteret. Federico García Lorca skrev om en mystisk, sværdefinerbar kraft i en forestilling, som han kaldte duende, og som flamencoudøvere og publikum stadig taler om.
Sådan bygges en kort forestilling op
En typisk flamencokoncert med sang og guitar er en række stykker i forskellige palos snarere end en sekvens af separate sange. Hvert stykke er et sæt vers, kaldet coplas eller letras, med guitarinterludier imellem. Guitaristen åbner med en kort introduktion, der fastlægger tonalitet, rytme og tempo, og derefter kommer sangeren ind. I en forestilling på under en time med dansere kan man forvente to eller tre kontrasterende stemninger, fra langsom og tung til hurtig og let.
Hvor tablaoen kommer ind
En tablao er et sted, hvor der opføres flamencoshows, og ordet betegner også den træplatform, som en danser danser på. Tablao-scener opstod i løbet af 1960'erne over hele Spanien og afløste cafés cantantes, de nattbarer hvor flamencounderholdning blev et erhverv fra midten af 1800-tallet. I dag kan en tablao være et lille lokale med en drink, en hule, et teater eller, som i Palau Dalmases, et historisk palads.
Kilder